
Chili Con Carne
Den ekstravagante version med mørk chokolade til afrunding af smagen 🙂
Ingredients
- 500 g hakket oksekød
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk kanel
- 1 tsk tørret koriander
- 1/2 tsk tørret chili
- 3 spsk olivenolie
- 2 stk store løg finthakket
- 2 stk fed hvidløg finthakket
- 1 ds flĂĄede eller hakkede tomater
- 1 dl kalvefond eller okseboullion
- 1 ds kidney bønner
- 1 ds chilibønner
- 40 g mørk chokolade til at smage til med
- Salt og friskkværnet peber
Instructions
- Varm olien i en sauterpande eller en gryde.
- Tilsæt spidskommen, kanel, koriander, hvidløg og chili.
- Rør rundt i et par minutter, skru lidt ned for varmen og tilsæt de hakkede løg. Rør rundt til løgene er gennemsigtige og klare, og skru derefter op for varmen, tilsæt oksekød og brun kødet godt af under omrøring.
- Tilsæt flåede/hakkede tomater, soltørrede tomater og kalvefond/boullion.
- Læg låg på og lad det simre i en halv times tid.
- Smag saucen til og hvis den skal have mere power, så tilføj chili eller cayennepeber. Hvis saucen derimod er blevet for stærk, så vent med at gøre noget. Bønnerne og chokoladen runder den af tilsidst.
- Tilsæt bønner og varm dem godt igennem i 5 minutter.
- Tag gryden af varmen og rør chokoladen i. Start med halvdelen og smag til med resten.
- Smag tilsidst til med salt og peber, og hvis chilien skulle være blevet for stærk, så kan det klares med en tsk rørsukker. Ellers må man spise lidt ekstra creme fraiche til, det dulmer smagsløgene 🙂
Notes
Server med nachos, ris, godt brød, creme fraiche og evt. gratiner let med cheddarost.
nb. Opskriften her giver ikke en stærk chili con carne -den har en lettere mild og afrundet smag.