Pil og hak løg og hvidløg. Sæt 1/3 af hvidløget til side til salsaen. Skær peberfrugterne i små tern. Varm madolie op på en pande og brun oksekødet. Kom løg, hvidløg og peberfrugter ved og sauter videre i et par minutter. Kom nu krydderblandingen ved og steg videre i yderligere to minutter. Smag til med salt og peber og tag panden af varmen.
Varm lidt olie på en pande, læg en tortilla på den og kom kødblandingen og ost på den ene halvdel. Fold den anden halvdel over og steg tortillaen på begge sider, til den er gylden og osten er smeltet.
Skær quesadillas ud i trekanter og server dem med salsaen.
Spicy tomatsalsa med avocado:
Skær tomaterne i tern. Hak chilipeberen. Pil rødløget og hak det. Skær avocado i grove tern og snit korianderen groft. Kom det hele i en skål sammen med det gemte hvidløg, olivenolie, limesaft, salt og peber. Smag til.
Notes
I stedet for at tilføje en masse forskellige krydderier, kan du også bruge en købt krydderiblanding som eksempelvis fajita-krydderi eller lignende.